Vedtægter

Vedtægter for foreningen.

Dansk Garden Tractor Pulling. (DGTP.)

  • 1. Navn og tilhørsforhold.

Foreningen Dansk Garden Tractor Pulling, indordner sig til en hver tid, under foreningen Dansk Tractor Pulling, dens formålsparagraf og vedtægter.

Foreningens adresse er formandens.

  • 2. Formål.

Foreningen DGTP, har til formål at pleje og udbrede interessen for Garden Pulling i Danmark, samt arrangere Garden Pulling stævner og klubaktiviteter, for egne medlemmer.

Det er endvidere DGTP’s formål at varetage nuværende og kommende medlemmers interesser overfor myndigheder og organisationer i indland og udland.

  • 3. Medlemmer.

Som medlem kan optages enhver person, der vil opfylde formålsparagraffen og har indbetalt kontingent.

Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem eller nægte et nyt medlem optagelse, såfremt foreningens vedtægter ikke overholdes, eller andre vigtige grunde taler derfor.

  • 4. Ledelse.

Foreningen DGTP, ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer samt 2 suppleanter.

Kun gyldige medlemmer af overstående forening er valgbar til bestyrelsen.

Genvalg kan finde sted. Valgperioden er 2 år. Udtræder et medlem af bestyrelsen i løbet af valgperioden, indsættes en suppleant for resten af perioden.

Medlemmer kan vælges til bestyrelsen ved fuldmagt, vedlagt gyldigt medlemskort.

Bestyrelsesmedlemmerne er på valg hvert andet år.

Første års valgturnus afgøres ved lodtrækning. Der skal 2 på valg det første år.

Suppleanterne er på valg hvert år.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand – kasserer og sekretær og kan nedsætte udvalg efter behov. 3 bestyrelsesmedlemmer er beslutnings dygtige. Ved stemmelighed har formanden en ekstra stemme.

  • 5. Generalforsamling.

Generalforsamlingen er foreningen Dansk Garden Tractor Pulling´s øverste myndighed.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i oktober måned.
Indkaldelse til generalforsamlingen kan ske via forenings hjemmeside og facebook side, med oplysning om dagsorden, senest 4 uger før.

Der er kun stemmeret med gyldigt medlemskort og personlig fremmøde eller underskrevet fuldmagt hvor det fremgår hvem man stemmer på.

Alle afstemninger foregår skriftligt.

Dagsorden skal mindst indeholde:

1.Valg af dirigent.

2.Valg af stemmetællere og referent.

3.Bestyrelsens beretning.

4.Fremlæggelse af revideret regnskab ved kassereren, samt godkendelse heraf.

5.Indkomne forslag. Skal være formanden i hænde senest 3 uger før.

6.Godkendelse af kontingent.

7.Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

8.Valg af revisor eller bilagskontrollant.

9.Eventuelt.

Alle valg sker efter point metoden. Alle beslutninger træffes ved absolut flertal (en mere end halvdelen af de fremmødte).

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter tilsvarende retningslinier, når mindst halvdelen af bestyrelsen ønsker det, eller 1/3 af medlemmerne skrifligt forlanger det.

  • 6. Økonomi.

Bestyrelsen foreslår størrelsen på kontingentet, et år forud for det foranstående og forsamlingen skal godkende beløbet.

Foreningens økonomi skal i størst mulig omfang baseres på sponsorer, samt overskud på arrangementer.

  • 7. Regnskab.

Bestyrelsen har ansvaret for, at der føres et regnskab.

Regnskabet løber fra 01.10 til 30.09.

På generalforsamlingen vælges revisor eller billagskontrollant.

Det reviderede regnskab for året bagud forelægges og godkendes af generalforsamlingen.

  • 8. Vedtægter.

Vedtægtsændringer kan foretages efter 2 på hinanden følgende generalforsamlinger.

Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal blandt de fremmødte.

  • 9. Ophør.

Foreningens opløsning kan besluttes på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med 2/3 flertal blandt de fremmødte på begge generalforsamlinger.

Overskud overføres til Dansk Tractor Pulling. Underskud skal forsøges afviklet inden opløsning af foreningen.

Dansk Garden Tractor Pulling